Sådan skrives weboplysninger hurtigt og nemt
Funktionen Autofuldførelse gemmer tidligere indtastninger af webadresser, formularer og adgangskoder. Når du derefter begynder at skrive oplysninger i et af disse felter, foreslår Autofuldførelse mulige sammenfald. Det kan f.eks. være mappe- og programnavne, som du har skrevet på adresselinjen, og forespørgsler på søgninger, børsnoteringer eller oplysninger om næsten ethvert felt, du udfylder på en webside.
- Begynd at skrive oplysningerne på adresselinjen, i feltet på en webside eller i boksen til brugernavn eller adgangskode.
Hvis du har skrevet noget lignende tidligere, viser Autofuldførelse mulige sammenfald, mens du skriver.
- Hvis et forslag på listen svarer til det, du vil skrive i feltet, skal du klikke på forslaget.
Hvis ikke nogen af forslagene svarer til det, du vil skrive, skal du bare skrive videre.
Bemærk!
- De oplysninger, der bruges til at foreslå sammenfald, gemmes på computeren og krypteres af sikkerhedsårsager.
- Websteder kan ikke få adgang til disse oplysninger. De kan kun modtage de oplysninger, du skriver i formularer.
- Når du skriver oplysninger i webformularer, og når du skriver en adgangskode, kan du fjerne et punkt på listen over forslag ved at klikke på det pågældende punkt og derefter trykke på DELETE. Klik på Relaterede emner nedenfor for at læse, hvordan du sletter punkter på adresselinjelisten.
Relaterede emner